Annonce

Annonce

En bunke grønsager pakket ind i plastfolie og papbakker

Det udvidede producentansvar skal gøre det dyrere for virksomhederne, når emballage fra deres produkter ender på forbrændingsanlæggene, mens deres omkostninger reduceres, hvis de producerer emballage, som enten kan genanvendes eller genbruges. Som det er nu, bliver kun ca. 20 pct. af det danske emballageaffald af plast genanvendt. Foto: Colourbox

Ny lov på vej: Virksomheder skal sikre, at emballage kan genanvendes

Et lovforslag vil give producenter incitament til at spare på emballagen og gøre den mere genanvendelig.

Producenter skal understøtte en mere bæredygtig affaldshåndtering af emballage. Derfor vil regeringen med en ny lov sikre, at virksomheder får ansvaret for affaldsbehandlingen af den emballage, de producerer. 

Det skal ske ved at give dem et større incitament til at spare på emballagen og designe mere genanvendelige emballager. 

"Virksomhederne bærer et stort ansvar for, at deres varer ikke er pakket ind i en masse unødvendig emballage. Og den emballage, som er nødvendig, skal kunne genanvendes. Danskere er den befolkning i Europa, som smider mest affald ud pr. indbygger. Vi skal undgå spild, og vi skal genbruge langt mere," siger miljøminister Lea Wermelin (S) i en pressemeddelelse.

Lovforslaget skal sikre det såkaldte udvidede producentansvar, der kendes fra pantsystemet, hvor det er producentens ansvar at tage emballage retur og genanvende den. 

Det udvidede producentansvar skal gøre det dyrere for virksomhederne, når emballage fra deres produkter ender på forbrændingsanlæggene, mens deres omkostninger reduceres, hvis de producerer emballage, som enten kan genanvendes eller genbruges. Som det er nu, bliver kun ca. 20 pct. af det danske emballageaffald af plast genanvendt.

"Det bliver svært helt at afskaffe emballage, der for eksempel også har betydning for at mindske madspild. Men ved at give producenterne det økonomiske ansvar for affaldsaftrykket fra vugge til grav, vil vi i højere grad se emballage, som fra starten er tænkt til genbrug og genanvendelse. Samtidig foreslår regeringen at ensarte sorteringen af affald over hele landet, så vi får samlet affaldet ind på en måde, så det kan blive til nye ressourcer," siger Lea Wermelin.

I en fælles erklæring fra erhvervsorganisationerne Dansk Industri, Dansk Erhverv og Landbrug & Fødevarer er der opbakning til loven.

Lovforslaget 3. behandles i Folketinget torsdag. I EU er der en målsætning om, at halvdelen af al plastemballage skal genanvendes i 2025.

Flere artikler fra samme sektion

Folketinget øremærker flere millioner til økologi

Et politisk flertal har netop fordelt ca. fem mia. kr. til indsatser for natur, klima og havmiljø - heriblandt er flere millioner øremærket økologien.

15-04-2024 3 minutter Politik

Regeringen anerkender, at der mangler viden om, hvordan klimamiddel i foderet påvirker dyrevelfærden

Forskere er uenige om risikoen for dyrevelfærden ved at tilsætte Bovaer i foderet, men der er enighed om, at det faktisk ikke er undersøgt. Regeringen har anerkendt den manglende viden, viser et dokument sendt til EU. Alligevel vil regeringen stadig bruge 700 mio. kr. på Bovaer.

11-04-2024 5 minutter Dyrevelfærd,   Klima,   Politik,   Kvæg

Økologisk Landsforening udsætter drøftelse af NGT-planter til 2025

Økologisk Landsforenings repræsentantskab havde egentlig vedtaget en holdning til NGT i økologien, men det har en afstemning på foreningens generalforsamling ændret på.

04-04-2024 3 minutter Økologisk Landsforening,   Planteavl,   GMO og NGT